AFSPIL
Dagene er så korte og grå
alt synes dødt og gået i stå
men frem af vinter, frost og tø
spirer et nyt lille frø
For der er lys i det fjerne
en funklende, skinnende stjerne
den tænder et håb i mit sind
Luk glæden og lyset derind
Snestorm og regn i stribevis
alt fryser til og bliver som is
men isen i vort eget sind
smelter når glæden når ind.
Dagslyset svinder så hastigt bort
en nat så lang og mørk og sort
men mørket får slet ingen magt
når vi på lyset gi’r agt
For der er lys i det fjerne
En funklende, skinnende stjerne
den tænder et håb i mit sind,
Luk glæden og lyset herind.